"Jernårhundredet" - sådan er 1600-tallet blevet betegnet. I dette århundrede rasede krig og ødelæggelse over størstedelen af Europa med hidtil uset kraft. Store hære af leje-tropper lagde det ene område efter det andet øde - med brandskatning, plyndringer og medfølgende pestepidemier.
Mange faktorer spillede sammen. Navnlig reformationen og enhedskirkens sammenbrud i begyndelsen af 1500-tallet medførte politiske spændinger og magtforskydninger. Og en militær revolution - hvor massehære af lejetropper, store fæstningsanlæg og krigsskibe udnyttede de nye skydevåben - gav magtkampene et nyt, voldsomt præg.
I virvaret af krige og konflikter måtte de enkelte statsdannelser udvikle nye metoder til at mobilisere økonomiske og militære ressourcer. De måtte enten tilkæmpe sig en plads i de nye magtkonstellationer, der tegnede sig - eller også måtte de gå til grunde.
I 1648 blev den første store internationale fredsaftale indgået i Europa - freden i Westphalen. Aftalen skabte stabile rammer for Europas udvikling de næste 150 år. Men det var ikke alle konflikter, der fandt en fast løsning med den Westphalske fred.
Ét af brandpunkterne for de europæiske konflikter var Østersøområdet. Østersøen var Vesteuropas adgangsvej til Østeuropas rige forekomster af råstoffer. Områdets statsdannelser kæmpede fra midten af 1500-tallet hårdt om at udbygge deres position i forhold til denne vigtige handel.
Fra midten af 1500-tallet til begyndelsen af 1700-tallet svingede magtbalancen i Østersø-området mellem Danmark-Norge, Sverige, Polen og Rusland. Først da den russiske zar, Peter den Store, besejrede den svenske krigerkonge Karl XII ved Poltava 1709, fandt Norden en stabil plads i det europæiske statssystem.
Svenskekrigene 1563-1720 var ikke bare nabostridigheder mellem to statsmagter. De var del af en langvarig magtkamp, hvor det langt fra givet, hvilke stater der ville overleve og hvilket territorium de ville have. Kun de stater, der formåede at udtrække enorme ressourcer til militær og krigsførelse, kunne overleve. Ud af svenskekrigene voksede den danske, enevældige skattestat - en af de mest militarisede stater i Europa i forhold til sin størrelse. Udstillingen "Vaagen Mand Er Ond At Vække" handlede om denne udvikling.
Udstillingen var lavet af museumsinspektør Hans Henrik Appel og arkitekt Mikael Thorsted.
Udstillingskataloget kan købes i museets kiosk.
En Online-version af udstillingen er under forberedelse.
Postadresse: Frederiksholms Kanal 29 · 1220 Kbh. K · Tel: 33 11 60 37 · Fax: 33 93 71 52 · EAN-nr.: 5 798 000 793 583
thm@thm.dk · © Statens Forsvarshistoriske Museum · Sidst opdateret 16.01.2007