|
Tøjhuset
Etableringen af en permanent hær var et kernepunkt i
statsmagtens udvikling. Hvordan en hær skulle opbygges blev diskuteret og
angivet i krigsbøger.
På den ene side blev rekruttering og uddannelse af
soldaterne diskuteret. Det store spørgsmål var i første omgang, om man skulle
udskrive eller hverve soldater. Dernæst blev uddannelse og eksercits nøje
gennemgået.
På den anden side blev der opstillet normer for udrustningen
af hæren. Der blev lagt vægt på standardisering og ensretning.
Derfor var opbygningen af store, centrale våbenlagre vigtig.
Man måtte sikre sig, at man havde de fornødne våben og udrustningsgenstande
samlet på ét sted, således at enten udskrevne eller hvervede soldater hurtigt
kunne udrustes efter de gældende normer ved en mobilisering.
Betegnelsen ’tøjhus’ stammer fra Tyskland. Ordet tøj betyder
egentligt det, hvormed man foretager sig noget, jf. lege-tøj
eller værk-tøj. I denne sammenhæng var der tale om krigs-tøj, dvs. redskaber til at føre krig. I sidste del af
1400-tallet blev betegnelsen ’Zeug’ eller ’tøj’
knyttet mere snævert til kanoner
I slutningen af 1500- og i begyndelsen af 1600-tallet
opførtes adskillige nye tøjhuse i Nordeuropa som del i fyrsternes bestræbelser
på at udvikle et permanent militært apparat.
Den militære revolution
Tøjhuset
Se mere om:
Fyrstelig pragt og repræsentation.
Bruddet med den middelalderlige krigskunst
Studier af antik krigskunst og videnskab.
Den moderne stat og den militære revolution.
Perioden som et jernårhundrede.
Skabelsen af det moderne menneske.
Hans Henrik Appel
Museumsinspektør
| 