Den militære revolution



Hvorfor var den militære udvikling revolutionerende?

De fleste fyrster finansierede deres hofholdning gennem indtægterne fra deres jordbesiddelser.

Nogle fyrster supplerede disse indtægter med toldopkrævninger. En af den danske konges hovedindtægtskilder var således Øresundstolden, der blev opkrævet af alle passerende skibe.

Men når krig brød ud og hære skulle opstilles, slog indtægterne ikke til. Der måtte suppleres med ekstraordinære skatteudskrivninger og pengelån med sikkerhed i jordbesiddelserne.

Krigenes voksende ressourcekrav gjorde det nødvendigt at basere statsmagten på permanente skatteudskrivninger. Adelens gamle skattefrihed måtte ophæves. Og samtidig blev vejen til anseelse og indflydelse knyttet til tjeneste i det voksende statsapparat.

I Danmark havde statsmagten fra 1620’erne svært ved at skaffe midler til den militære konkurrence med navnlig Sverige. Med enevældens indførelse i 1660 slog den militære revolution igennem i det politiske system i Danmark.

Det middelalderlige standssamfund, hvor adelen havde haft en privilegeret særstilling på grund af sine militære forpligtelser, var endeligt brudt sammen.


Den militære revolution
Tøjhuset





Se mere om:

Fyrstelig pragt og repræsentation.

Bruddet med den middelalderlige krigskunst

Studier af antik krigskunst og videnskab.

Den moderne stat og den militære revolution.

Perioden som et jernårhundrede.

Skabelsen af det moderne menneske.





Hans Henrik Appel
Museumsinspektør











Fra udstillingen.

Klik på billedet for stort format!