|
Ny videnskab
Ikke alle bøger om krigskunst byggede direkte på studier af
antikke forbilleder. Det gjaldt bl.a. bøgerne om befæstningskunst. Indførelsen
af artilleri havde ændret denne afgørende.
Men blandt impulserne fra antikken lå også en øget interesse
for geometri og matematik. Og dette blev grundlaget for de nye bøger om
befæstningskunst og artilleri.
Der var teoretiske bøger, der viste hvordan skudbaner og
afstande kunne beregnes. Førstnævnte involverede fundamentale fysiske
problemstillinger.
Der var normative bøger, der opstillede formelle regler for
opførelsen af fæstningsværker, der udnyttede de nye indsigter.
Og der var praktiske bøger, der viste hvordan instrumenter
kunne betjenes og materialer fremstilles.
De antikke forbilleder var af begrænset værdi. F.eks. ville
en kanonkugle ifølge Aristotles’ bevægelseslære
bevæge sig i skudretningen, indtil den mistede sin kraft og faldt lige ned.
I 1537 viste italieneren Niccolo Tartaglia, at en kugles bane var en kurve, og i 1636 blev Tartaglias resultater præciseret af Galileo.
Krigsbøger
Den oraniske krigskunst
Ny videnskab
Se mere om:
Fyrstelig pragt og repræsentation.
Bruddet med den middelalderlige krigskunst
Studier af antik krigskunst og videnskab.
Den moderne stat og den militære revolution.
Perioden som et jernårhundrede.
Skabelsen af det moderne menneske.
Hans Henrik Appel
Museumsinspektør
| 