|
Den oraniske krigskunst
Italien udgjorde den centrale europæiske krigsskueplads i
begyndelsen af 1500-tallet.
Mod slutningen af 1500-tallet flyttede centrum til
Nederlandene.
I 1590’erne søgte den nederlandske statholder Moritz af Oranien og hans fætre på grundlag af egne erfaringer og
studiet af antikke værker at opstille en almen krigskunst.
Slagopstillinger og udarbejdelse af et kommandosprog blev
direkte inspireret af klassiske forbilleder, og den nye disciplin, som hærene
skulle baseres på, havde forbillede i neostoicismen.
Samtidig blev den italienske befæstningskunst videreudviklet
i Nederlandene. Bl.a. blev der oprettet en lærestol i befæstningskunst ved
universitetet i Leiden.
I begyndelsen af 1600-tallet var den ny oraniske
krigskunst – opkaldt efter Moritz af Oranien – blevet
berømt i hele Europa. Navnlig fra de protestantiske lande valfartede man til
Nederlandene for at studere den.
Den oraniske krigskunst blev
endvidere udbredt gennem en række udgivelser af systematiske krigsbøger og oprettelsen af en schola
militaris i Siegen i 1617.
Krigsbøger
Den oraniske krigskunst
Ny videnskab
Se mere om:
Fyrstelig pragt og repræsentation.
Bruddet med den middelalderlige krigskunst
Studier af antik krigskunst og videnskab.
Den moderne stat og den militære revolution.
Perioden som et jernårhundrede.
Skabelsen af det moderne menneske.
Hans Henrik Appel
Museumsinspektør
| 