|
Fodfolkshærene
I middelalderen dominerede de pansrede riddere slagmarken.
De kæmpede efter regler, der blev afspejlet i middelalderens ridderideal.
I løbet af 1400-tallet blev fodfolkshære
dominerende på slagmarken. Fodfolkshærene kæmpede i store enheder med mange geledder og kunne ved at kombinere stagevåben med ildvåben besejre ridderne. De store enheder betød imidlertid også, at det kun var de yderste i enheden, der kæmpede direkte mod fjenden.
I slutningen af 1500-tallet begyndte den nederlandske hær
med inspiration fra antikken at splitte de store enheder op i mindre enheder
med færre geledder. Dermed kunne flere fodfolk kæmpe
direkte mod fjenden.
Når flere ildvåben blev rettet mod
fjenden, blev ildkraften også udnyttet mere effektivt. I kamp brød mindre
enheder imidlertid lettere sammen end de store. Dette stillede større krav til
officerernes føring af enhederne og betød også en øget fokusering på fodfolkets
disciplin, der blev etableret gennem eksercits.
Fodfolkshærene voksede i løbet af
1500-tallet og krigsførelsen blev dermed mere omfattende. Krigene blev i
stigende grad varetaget af professionelle lejesoldater, der betragtede sig som
en selvstændig social gruppe uden for samfundet. De delte ikke middelalderens
antagelser om ærefuld krigsførelse og kampen blev derfor stadig mere
brutaliseret. Ildvåben forstærkede brutaliteten,
fordi de dræbte i flæng.
I takt med at hærene voksede skete der også en
proletarisering af dem. I 1500-tallet var lejesoldater en selvbevidst gruppe
med stolthed over deres profession. Tvangshvervninger og hvervninger af tiggere
og løsgængere til hærene i løbet af 1600-tallet reducerede professionens
selvbevidsthed kraftigt.
Artilleri
Fra ridderturnering til karrusel
Fra forsvar i højden til forsvar i dybden
Fodfolkshærene
Se mere om:
Fyrstelig pragt og repræsentation.
Bruddet med den middelalderlige krigskunst
Studier af antik krigskunst og videnskab.
Den moderne stat og den militære revolution.
Perioden som et jernårhundrede.
Skabelsen af det moderne menneske.
Hans Henrik Appel
Museumsinspektør
|