Renæssancen – bruddet med den middelalderlige krigskunst

Ridderen og borgen står som symboler på den middelalderlige krigskunst.

Den pansrede rytter dominerede slagmarken, og borgen med høje, tykke stenmure var det strategiske omdrejningspunkt i krigsførelsen.

Både ridderen og borgen mistede deres centrale betydning i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet.

Moderne kanoner skød borgen i grus, og omkring år 1500 udvikledes i stedet en ny befæstningskunst.

Samtidig vandt store fodfolkshære med stage- og ildvåben frem og fik en afgørende rolle i feltslag. Den pansrede rytters – ridderens – rolle blev mindre, og efterhånden førte ildkraftens udvikling til, at han næsten helt forsvandt. <

Denne udvikling bredte sig fra Italien. Her deltog Europas førende magter i krigene 1494-1544 og eksperimenterede med nye hære og den nye befæstningskunst.

Ildkraftens gennembrud er sammen med bogtrykket blevet betegnet som en af de væsentligste nyskabelser, der markerede overgangen fra middelalder til renæssancen – en ny tid.

Artilleri
Fra forsvar i højden til forsvar i dybden
Fodfolkshærene

Fyrstelig pragt og repræsentation.

Bruddet med den middelalderlige krigskunst

Studier af antik krigskunst og videnskab.

Den moderne stat og den militære revolution.

Perioden som et jernårhundrede.

Skabelsen af det moderne menneske.

Hans Henrik Appel
Museumsinspektør

Fra riddere til fodfolk. Tidstavle over hærens udvikling.

Læderkanonen er sandsynligvis svensk og fremstillet i 1600-tallet .

Busten af Christian IV var indtil Karl Gustav-krigene (1657-1660) opsat over Københavns Vesterport.

Fra middelalderborg til bastionær fæstning. Tidstavle over fæstningens og kanonens udvikling.

Klik på billederne for stort format!