|
Fra ridderturnering til karrusel
Ridderturneringer tjente oprindeligt som træning i
våbenfærdighed for de pansrede ryttere. Men fra at være små slag der blev
udkæmpet, blev kernen i turneringerne i 1300- og 1400-tallet dystløbet mellem
to riddere.
I 1500-tallet blev ridderturneringerne en del af den
fyrstelige repræsentative kultur. Centrum var kejserhoffet
i Wien, hvor fyrster optrådte i højst kunstfærdige rustninger, der gjorde
turneringerne til et skuespil. Rustningerne kunne forestille antikke helte, fjendebilleder
som f.eks. tyrkerne eller fabelvæsener.
Foranlediget af den franske konges død under en turnering i
1559 hørte egentlige turneringer op i slutningen af 1500-tallet. De blev
erstattet af ’karruseller’.
Ordet karrusel var afledt det italienske ord for vogn, ’carossa’. Oprindeligt betød det væddeløbskørsel, men
karrusellen udviklede sig til en blanding af optog og sportskampe.
Kamp på liv og død blev erstattet af stort opsatte parader,
ufarlige dyster på ridekunst og våbenhåndtering,
fyrværkeri, musik, digtekunst og dans.
Den første store karrusel i Danmark fandt sted ved Christian
IVs kroning i 1596. Karrusellerne havde deres
storhedstid under den tidlige enevælde i slutningen af 1600-tallet. Men
karruseller blev stadig afviklet i 1700-tallet og havde en genopblussen i
midten af 1800-tallet.
Det gottorpske rustkammer
Fra ridderturnering til karrusel
Se mere om:
Fyrstelig pragt og repræsentation.
Bruddet med den middelalderlige krigskunst
Studier af antik krigskunst og videnskab.
Den moderne stat og den militære revolution.
Perioden som et jernårhundrede.
Skabelsen af det moderne menneske.
Hans Henrik Appel
Museumsinspektør
|