Logo
Til forsiden

Info
Udstillinger
Permanente udstillinger
Tøjhushallen
Rustkammersalen
Nyt på Tøjhusmuseet
Særudstillinger
Arrangementer
Skoler/børn
Online-tilbud
Publikationer  - (Åbner i nyt vindue)
Links
Kontakt
Selvbetjening
Om hjemmesiden
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Index
Welcome to The Royal Danish Arsenal museum
Søg

STATENS FORSVARSHISTORISKE MUSEUM | TØJHUSMUSEET | ORLOGSMUSEET |

» Forside   » Udstillinger   » Permanente udstillinger   » Rustkammersal   » Gevær

» Print

RASMUSSENS REVOLVERGEVÆR 1830

"[Rasmussen har opfundet] et Locostativ, der vil realisere Kants og andre menneskevenlige Philosophers Idee: den evige Fred. Det er en Bøsse, med hvilken Man, uden at lade, skyder ligesaa mange Kugler ud, som der er Secunder i Minutet. Tusinde Mand kan inden fem Minutter tilintetgjøre hundredtusinde indbrydende Fjender."
Steen Steensen Blicher, 1843

I første halvdel af 1800-tallet tog bestræbelserne på at konstruere et effektivt flerskudsvåben til - også i Danmark. Blandt opfindelserne var et revolvergevær af en prokurator i Rudkøbing, Peder Rasmussen. Han fremstillede sine første geværer i 1832-34 og fik bl.a. lov til at forevise dem for den enevældige konge.

Det viste gevær blev afleveret af Prokurator Rasmussen på Københavns Arsenal 1. november 1843. Rasmussen havde løbende forbedret geværet siden de første modeller i træ 1828, og de første egentlige geværer i 1832-34. Dette gevær var den fjerde model.

I forhold til tidligere flerskudsvåben var Rasmussens revolvergevær langt mere anvendeligt pga. antændelse ved perkussion, let udskiftelige tromler og mekanisk omdrejning ved affyring.

Revolvergeværet blev dog opgivet omkring 1850 af flere grunde. Det var relativt kompliceret, og forsøgene på at forenkle det, trak ud så længe, at konkurrerende våben vandt frem. Derudover præsenterede Rasmussen geværet som almindeligt fodfolksgevær, og som sådant blev revolvergeværet opfattet som uegnet. Det indebar alt for lang tid til genladning, når tromlernes patroner var affyrede.

Kaliber: 15,9 mm
Effektiv skudvidde: 100 alen     Skud i minuttet: ca. 30

Tøjhusmuseet B. 2444.



  Rasmussens revolvergevær. Foto Jens Lauridsen. Klik for stort format.










Fotografi af prokurator Peder Rasmussen med eksemplar af sit revolvergevær. Langeland Museum. Klik for stort format.

Postadresse: Frederiksholms Kanal 29 · 1220 Kbh. K · Tel: 33 11 60 37 · Fax: 33 93 71 52 · EAN-nr.: 5 798 000 793 583
thm@thm.dk · © Statens Forsvarshistoriske Museum · Sidst opdateret 30.04.2007