MASKINGEVÆRETS KULTURHISTORIE 1861-1920

- en udstilling om industrialisering og imperialisme, om opfindelser og omvæltninger, krige og kampe set gennem maskingeværets optik.

"Det gik op for mig, at hvis jeg kunne opfinde en maskine, et gevær, der med sin skudhastighed ville sætte en enkelt mand i stand til at yde samme indsats som hundrede, så ville det overflødiggøre behovet for store hære, og dermed ville antallet at mænd udsat for kamp og sygdom blive markant reduceret."
Richard Jordan Gatling, opfinder af Gatling-geværet 1862.

Med maskingeværet holdt industrialisering, mekanisering og teknologioptimisme for alvor sit indtog i krigsførelsen. Man kunne nu opnå den samme ildkraft med én mand, som man tidligere havde skullet bruge 40-50 mand til. I stedet for at oplære og dirigere et helt kompagni soldater og deres ildgivning, kunne man nøjes med et par mand til at betjene en maskine.

Men indførelsen af maskingeværet var ikke bare en rationalisering og en effektivisering. Mekaniseringen - og den deraf følgende dødbringende ildkraft - stødte mod gamle værdier og opfattelser af, hvad rigtig krigsførelse var. Den stødte mod forestillinger om civiliseret krigsførelse, hvor mandsmod, vilje og ære var de afgørende elementer.

For ekspeditionskorps og kolonistyrker var maskingeværet et effektivt våben, der kunne opveje talmæssig underlegenhed. Og brugen af det mod fremmede kulturer stødte ikke mod forestillingerne om civiliseret krigsførelse; tværtimod bekræftede det den hvide mands teknologiske overlegenhed. På samme måde var våbenet velegnet til at holde samfundsomstyrtende masser i ave.

Men i 1. verdenskrig spillede maskingeværet en afgørende rolle for fastlåsningen af krigen i skyttegrave. Det kom som et chok for alle. Millioner af soldater mistede livet, førend nye taktiske doktriner bl.a. bygget op om fly og tanks brød maskingeværets jerngreb og ændrede opfattelserne af, hvad krig var. Romantiske forestillinger om mandsmod, vilje og ære var svære at opretholde omkring skyttegravene med granatregn, gasangreb og maskingeværild. Forestillingerne forsvandt op i luften - og kredsede nu i stedet om jagerpiloterne, der med deres maskingeværer kæmpede til døden - om hæder og ære, mand mod mand.

Efter 1. Verdenskrig var det klart, at den nye ildkraft havde ændret krigen - for altid. Udstillingen bygger på John Ellis' bog: "The Social History of the Machine Gun". En Online version af udstillingen vil snart være tilgængelig.

Udstillingen var lavet af museumsinspektør Hans Henrik Appel og arkitekt Anne Schnettler Kristensen.