FREDERIK IV'S VENETIANSKE BRONZEKANONER

Den 4. marts 1709 kom den danske, enevældige konge Frederik IV til Venedig. Det var på et tidspunkt, hvor Store Nordiske Krig rasede, men Danmark var allerede blevet tvunget ud af krigen i 1700, og først efter det svenske nederlag ved Poltava i juni 1709 gik Danmark atter ind i krigen.

Frederik IV mente altså i vinteren 1708-9, at han kunne tillade sig at rejse fra sit rige til Venedig. Men allerede på dette tidspunkt ville Rusland gerne have Danmark med ind i krigen igen. Den russiske zar, Peter den Store, måtte sende sin gesandt til Venedig, men her blev han afvist af den danske konge.

I Venedig var Frederik IVs besøg en stor begivenhed. Det varede i 10 uger, og blandt de mange fornemme gaver han bragte med sig hjem, var tre pragtkanoner, der blev støbt til ham i anledning af besøget. Sådanne pragtkanoner blev ofte fremstillet som gaver i forbindelse med fornemmes statsbesøg.

Kanonerne var to store 36 pds kanoner, der var henholdsvis 4,177 og 3,080 meter lange, samt en stor tappemorter til granater på 150 pd.

Kanonerne bærer både Venedigs markus-løve og den danske konges rigsvåben, familievåben for de tre patroner for Venedigs arsenal (Erizzo, Venier, og Gradenico), og blandt inskriptionerne finder man også stykkestøbernes navne, Alberghetti (den vel nok mest kendte slægt af stykkestøbere i Europa) og Mazzaroli.

Oprindeligt var kanonernes lavetter malet i Venedigs farver - hvid og lyseblå - men de blev overmalet i de Oldenborgske farver, rød og gul.

Som det var skik støbte man de tre kanoner i 2 eksemplarer hver. Det ene beholdt man i Venedigs arsenal som minde om besøget. Da Napoleon i 1797 havde erobret Venedig plyndrede han arsenalet, og hjembragte mindst en af de tre kanoner til Paris. Her stod kanonen udstillet foran Musée de L'Armée, indtil tyskerne i 1941 tog den som bytte og sendte den til Zeughaus i Berlin. Den blev dog returneret efter krigens slutning.

» Se flere billeder af venetiansk bronzekanon