ANTI-TANK, ANTI-AIRCRAFT, ANTI-SOCIAL

Den 88 mm tyske luftværnskanon bliver ofte betegnet som anden verdenskrigs mest effektive kanon. Den blev bygget som luftværnskanon, men havde også fremragende panserværns egenskaber. Englænderne karakteriserede den som "Anti-tank, anti-aircraft and anti-social." Kanonen havde særlig stor betydning på krigens forløb i Nordafrika, hvor den gennembrød alle typer af britiske panserkøretøjer på stor afstand.

88 mm kanonen blev først indført i 1. verdenskrig. Efter krigen fik producenten Friedrich Krupp i Essen forbud mod at producere mindre kanoner. Derfor indgik Krupp i 1921 en aftale med Bofors i Sverige, og i de følgende år arbejdede Krupps konstruktører i Sverige på at effektivisere våbenet. Prototypen var klar i 1928, og da nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933, så de stort på forbuddet og satte produktionen i gang.

88 mm-kanonen krævede en bemanding på 11, der bl.a. skulle fremføre de ca. 10 kilo tunge projektiler. Den kunne gennembryde op til 150 mm panser på 2 kilometers afstand.

Et af de mest markante slag i anden verdenskrig, hvor 88 mm-kanonen gjorde udslaget, var slaget ved Sollum i Ægypten i juni 1941. Britiske styrker søgte at trænge den tyske general Rommel tilbage og satte bl.a. et angreb ind ved Halfaya-passet. Over halvdelen af de mere end 200 britiske kampvogne blev ødelagt af de tyske kanoner. Englænderne omdøbte passet til Hellfire-passet.

I august 1944 havde de tyske styrker over 10.000 88 mm-kanoner i anvendelse.

Denne luftværnskanon en model Flak 36. Den er fremstillet i februar 1941. Den har formentlig været anvendt i Norge. Den blev modtaget af museet i bytte fra Bundesamt für Wehrtechnik und Beschaffung i 1980.

Museumsnummer a 1047.