» Forside » Udstillinger » Permanente udstillinger » Tøjhushallen » Anti-tank, ..
Den 88 mm tyske luftværnskanon bliver ofte betegnet som anden verdenskrigs mest effektive kanon. Den blev bygget som luftværnskanon, men havde også fremragende panserværns egenskaber. Englænderne karakteriserede den som "Anti-tank, anti-aircraft and anti-social." Kanonen havde særlig stor betydning på krigens forløb i Nordafrika, hvor den gennembrød alle typer af britiske panserkøretøjer på stor afstand.
88 mm kanonen blev først indført i 1. verdenskrig. Efter krigen fik producenten Friedrich Krupp i Essen forbud mod at producere mindre kanoner. Derfor indgik Krupp i 1921 en aftale med Bofors i Sverige, og i de følgende år arbejdede Krupps konstruktører i Sverige på at effektivisere våbenet. Prototypen var klar i 1928, og da nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933, så de stort på forbuddet og satte produktionen i gang.
88 mm-kanonen krævede en bemanding på 11, der bl.a. skulle fremføre de ca. 10 kilo tunge projektiler. Den kunne gennembryde op til 150 mm panser på 2 kilometers afstand.
Et af de mest markante slag i anden verdenskrig, hvor 88 mm-kanonen gjorde udslaget, var slaget ved Sollum i Ægypten i juni 1941. Britiske styrker søgte at trænge den tyske general Rommel tilbage og satte bl.a. et angreb ind ved Halfaya-passet. Over halvdelen af de mere end 200 britiske kampvogne blev ødelagt af de tyske kanoner. Englænderne omdøbte passet til Hellfire-passet.
I august 1944 havde de tyske styrker over 10.000 88 mm-kanoner i anvendelse.
Denne luftværnskanon en model Flak 36. Den er fremstillet i februar 1941. Den har formentlig været anvendt i Norge. Den blev modtaget af museet i bytte fra Bundesamt für Wehrtechnik und Beschaffung i 1980.
Museumsnummer a 1047.
© Statens Forsvarshistoriske Museum · 18.07.2011