Udstillingen bestod af to dele. En moderne, pædagogisk del om almindeligt underholdningsfyrværkeri og håndteringen af det, og en historisk del med udgangspunkt i Tøjhusmuseets pyrotekniske samling af ældre fyrværker.
Det almindelige underholdningsfyrværkeri kan yderligere deles op i lovligt og ulovligt fyrværkeri. Både det lovlige og det ulovlige fyrværkeri har inden for de sidste 10-15 gennemgået store forandringer. Raketterne og batterierne er blevet meget større og kraftigere end tidligere, men også knaldfyrværkeriet er blevet meget kraftigere, så kraftigt at det inden for de sidste par år ulykkeligvis har medført flere dødsfald.
De mest kendte raketter til krigsbrug er de engelske Congreve raketter, som også blev anvendt under bombardementet af København i 1807. Raketterne var forholdsvis upræcise, men var velegnet til at beskyde et så stort mål som København.
Trods upræcisheden ønskede danskerne et tilsvarende våben og oprettede et egentligt Raketkorps i 1814. Kaptajn Schumacher var korpsets første chef, og raketterne blev opkaldt efter ham. Korpset blev nedlagt i 1842, da man erkendte, at raketternes effekt ikke stod mål med de økonomiske udgifter til korpset.
Udstillingen var lavet af museumsinspektør Jørgen Walseth.
Postadresse: Frederiksholms Kanal 29 · 1220 Kbh. K · Tel: 33 11 60 37 · Fax: 33 93 71 52 · EAN-nr.: 5 798 000 793 583
thm@thm.dk · © Statens Forsvarshistoriske Museum · Sidst opdateret 17.01.2007