5. Specialoperationsstyrker

Efter murens fald

Med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning i 1991 ophørte den kolde krig. Den trussel om en altødelæggende krig mellem øst og vest, der havde hængt over verden, var væk.

Trods dette blev 1990-erne et krigshærget årti præget af en række regionale konflikter, ofte dybt blodige borgerkrige. Bag de mange regionale konflikter begyndte et nyt trusselsbillede at tegne sig, et langt mere diffust trusselsbillede. Med angrebene på USA den 11. september 2001 manifesterede dette trusselsbillede sig.

Den asymmetriske krig

Den asymmetriske krig kan kort beskrives på den måde, at den militært underlegne part undgår den 'traditionelle' militære konfrontation. I stedet angriber han med midler og metoder, som modstanderens militære overlegenhed er virkningsløs over for.

Den asymmetriske krig er kendetegnet ved, at den ikke føres mellem stater, men mellem stater og mere eller mindre veldefinerede bevægelser og grupper.

Asymmetrisk krig kan spænde over et bredt felt af midler, fra den ’klassiske’ guerillakrigsførelse til terror. I den moderne asymmetriske krig er der oftest tale om midler, der udfordrer vestlige moralske, politiske eller juridiske værdier; asymmetriske angreb kan ikke besvares symmetrisk med samme midler.

Det vestlige grundlag for at føre krig har siden 1600-tallet været, at krig foregår mellem stater, og i 1900-tallet også, at den reguleres af regler herfor; at stater kan holdes ansvarlige for, at den enkelte overholder krigens 'grundregler'.

Den asymmetriske krig udfordrer dette grundlag, idet den ikke foregår mellem stater, men mod en usynlig og diffus fjende, der bevidst vælger midler, der udfordrer vestlige værdier og normer. Omvendt har den asymmetriske krig vist eksempler på overgreb fra vestlig side, med tilsidesættelse af grundlæggende vestlige værdier og normer.

Nutidens moralske udfordring ligger i den måde truslen fra den asymmetriske krig påvirker de vestlige samfund.

I første linje - det moderne specialoperationsstyrke-koncept

Mens specialstyrkerne i den kolde krig - den symmetriske krig - primært havde til opgave at operere langt bag fjendens linjer og indhente efterretninger og skabe forstyrrelser, er de moderne specialoperationsstyrkers rolle en ganske anden.

I den moderne krig, den asymmetriske krig, er specialoperationsstyrkerne i første frontlinje - i en krig hvor der ingen frontlinje er, eller rettere hvor frontlinjer er alle steder. Krig føres kun undtagelsesvis som militære operationer mellem militære enheder. I stedet føres den som hovedregel som ”specialoperationer”.

Specialstyrkerne har hermed ændret karakter fra usynlige øjne og ører til slagkraftige kampenheder.

                                                                Klik på billederne og se dem i stor format!

6. Russiske specialoperationsstyrker. Danske specialoperationsstyrker.  

[Til Toppen]

Jens Ole Christensen
Museumsinspektør