2. Sovjetiske specialstyrker

SPETSNAZ

”SPETSNAZ” er den russiske betegnelse for specialstyrker. Det er en forkortelse af ”Voyska Spetsialnogo Naznacheniya”, der betyder ’styrker med specielle opgaver’.

Der var i sovjet-årene fire meget forskellige grupper af specialstyrker:

• Hærens og flådens specialstyrker (GRU SPETSNAZ) oprettet i 1920-erne

• Statssikkerhedstjenestens specialstyrker (KGB SPETSNAZ) oprettet i 1918

• Grænsetroppernes specialstyrker (PV SPETSNAZ) formodentligt oprettet i 1970-erne

• Indenrigsministeriets specialstyrker (MVD SPETSNAZ) oprettet i 1978

Af disse havde hærens og flådens specialstyrker (GRU SPETSNAZ) primært opklarings- og kampopgaver på linje med de vestlige specialstyrker.

Statssikkerhedstjenestens, Grænsetroppernes og Indenrigsministeriets specialstyrker havde primært interne sikkerhedsopgaver inden for Sovjetunionen og sovjetdominerede landes grænser.

De sovjetiske specialstyrker blev omgærdet med stor hemmelighed. Det var først under og efter krigen i Afghanistan 1979–89, man fra officiel side indrømmede deres eksistens.

GRU SPETSNAZ

De militære specialstyrker, GRU SPETSNAZ, hørte direkte under den militære efterretningstjeneste, GRU.

Det sovjetiske specialstyrkebegreb var meget bredere end det vestlige. De sovjetiske specialstyrker kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de vestlige (f.eks. de danske enheder ”Jægerkorpset” og ”Søværnets Frømandskorps”). Organisation, opgaver og ’kultur’ var meget forskellige fra de vestlige styrker. Tilsvarende var de sovjetiske specialstyrker ikke højteknologisk udrustet i samme grad som de vestlige.

De sovjetiske specialstyrker var dog alene i kraft af deres størrelse og uddannelse frygtet på den vestlige side.

I sovjet-årene var specialstyrkerne i store træk bemandede med værnepligtige med to års tjenestetid. Soldaterne blev særligt udvalgt, bl.a. ud fra deres politiske loyalitet. Uddannelsen lå væsentligt over den uddannelse andre værnepligtige gennemgik, bl.a. med vægt på nærkamp.

De sovjetiske specialstyrkers historie

1918 ff De sovjetiske specialstyrkers oprettelse
Statssikkerhedstjenesten (Tjekaen, det senere NKVD og KGB) oprettede de første specialstyrker i 1918. Den militære efterretningstjeneste (GRU) oprettede militære specialstyrker i begyndelsen af 1920-erne.

1918 Den russiske revolution
Første gang, en specialstyrke blev indsat, var i 1918, hvor omkring 1.000 soldater fra Tjekaens specialstyrker angreb tre bygninger i Moskva.

1936-39 Den spanske borgerkrig
Den først kendte tilstedeværelse af skjulte sovjetiske specialstyrker indsat uden for Sovjetunionen var i den spanske borgerkrig 1936-39, hvor Sovjet deltog med omkring 3.000 soldater.

1939-45 Den 2. verdenskrig
Under den 2. verdenskrig oprettede Den Røde Hærs Generalstab adskillige rekognoscerings-, forstyrrelses- og sabotageenheder med henblik på udførelsen af særlige operationer inden for rekognoscering og ikke-konventionel krigsførelse. Meget tidligt i krigen, under den hurtige tyske fremrykning mod øst, blev disse styrker indsat og organiserede bl.a. partisangrupper bag de tyske linjer. Flåden indsatte ligeledes specialstyrker mod tyskerne.

1945 Den kolde krig Under hele den kolde krig var specialstyrker en vigtig del af de sovjetiske væbnede styrker.

1948-49 Berlin-blokaden
Under Berlin-blokaden gjorde specialstyrker sig klar til rykke ind i Vestberlin. Operationen blev aldrig udført, men var planlagt til mindste detalje og grundigt indøvet i Hviderusland og Polen.

1950-53 Koreakrigen
Sovjetiske styrker deltog i Koreakrigen med omkring 40.000 mand. En stor del af disse var fra specialstyrkerne.

1956 Invasionen i Ungarn
Specialstyrkerne deltog i invasionen i Ungarn i november 1956 (Operation Hvirvelvind). Allerede fra demonstrationerne i Budapest i oktober rykkede specialstyrker skjult ind i landet, og op til invasionen blev adskillige oppositionsledere likvideret af specialstyrkerne.

1968 Invasionen i Tjekkoslovakiet
Specialstyrkerne deltog i invasionen i Tjekkoslovakiet i 1968 (Operation Donau). Styrker fra Østtyskland, Polen, Ungarn og Bulgarien deltog, blandt dem flere specialstyrkeenheder der blev ledet af sovjetiske KGB-officerer.

1964-73 Vietnamkrigen
Under krigen i Vietnam fungerede sovjetiske officerer som rådgivere for den nordvietnamesiske side, og også sovjetiske luftværnsenheder deltog. Et stort antal af officererne var fra specialstyrkerne.

1970-erne Krigene i Mellemøsten og Afrika
Under krigene i Mellemøsten i 1970-erne var der et stort islæt af sovjetiske specialstyrker hos bl.a. den ægyptiske og den syriske hær. Sovjetiske specialstyrker blev ligeledes indsat i borgerkrigen i Etiopien i 1970-erne.

1978 Den vietnamesiske invasion af Cambodja
Da Vietnam i 1978 invaderede Cambodja var planlægningen sket under overvågning af sovjetiske rådgivere fra KGB og GRU. Invasionen var en form for ’generalprøve’ på invasionen i Afghanistan året efter.

1979-89 Afghanistankrigen
Under invasionen af Afghanistan i december 1979 udgjorde specialstyrker fra GRU SPETSNAZ og KGB SPETSNAZ spydspidsen. SPETSNAZ styrker, der allerede var i Kabul, tog i de første timer kontrol over en række nøglepositioner, og SPETSNAZ angrebshold erobrede præsidentens palads i Kabuls udkant og dræbte præsidenten. Specialstyrkerne fik i løbet af krigen en vigtig rolle som kampenheder i kampene mod de afghanske guerillaer.

                                                                Klik på billederne og se dem i stor format!

3. Afghanistankrigen 1979-89 (Krigens baggrund og forløb, traditionelle operationer, specielle operationer, krigens omkostninger, den asymmetriske krig)  

[Til Toppen]

Jens Ole Christensen
Museumsinspektør