Logo
Til forsiden

Info
Udstillinger
Permanente udstillinger
Særudstillinger
Nuværende
Kommende
Til tidligere særudstillinger
Arrangementer
Skoler/børn
Online-tilbud
Publikationer  - (Åbner i nyt vindue)
Welcome to The Royal Danish Arsenal museum
Logo
Linie
STATENS FORSVARSHISTORISKE MUSEUM | ORLOGSMUSEET | SKIBE PÅ HOLMEN | FLYVEVÅBENMUSEET

» Forside   » Udstillinger   » Særudstillinger   » Tidligere   » Sovjetiske specialstyrker ....


SOVJETISKE SPECIALSTYRKER I AFGHANISTAN I 1980-ERNE


En udstilling om specialstyrker og den asymmetriske krig.

Særudstilling, som kunne ses frem til 15. august 2005.

"Asymmetrisk krig" og "specialoperationsstyrker" er nøglebegreber i den sikkerhedspolitiske diskussion efter angrebene på USA den 11. september 2001.

Den asymmetriske krig kan beskrives på den måde, at den militært underlegne part undgår den 'traditionelle' militære konfrontation. I stedet anvendes midler og metoder, som modstanderens militære overlegenhed er virkningsløs over for. Et af de 'våben' som har vist en effekt i denne form for krigsførelse er specialoperationsstyrker, særligt udvalgte, uddannede og udrustede enheder, der kan indsættes i en ikke-traditionel krigsførelse.
Den asymmetriske krig har efter 11. september afløst Den kolde Krig, konflikten mellem øst og vest frem til 1990-ernes begyndelse. De traditionelle militære styrker, hvor vægten var lagt på opbyggelsen af enorme styrker udrustet med tungt og slagkraftigt materiel, afløses i disse år af mindre, mere mobile og fleksible enheder. Udbygning af landenes specialoperationsstyrker er et vigtigt led i denne omstilling.

Omstillingen af de vestlige landes specialstyrker til moderne specialoperationsstyrker begyndte dog længe før truslen fra den asymmetriske krig manifesterede sig med angrebene den 11. september 2001. Denne proces blev indledt i begyndelsen af 1990-erne, netop på baggrund af erfaringer fra en asymmetrisk krig - den sovjetisk-afghanske krig fra 1979-89.

Tøjhusmuseet sætter i udstillingen fokus på begrebet specialstyrker, og udviklingsforløbet fra 'traditionelle' specialstyrker til de moderne specialoperationsstyrker, også gennem de internationale forudsætninger, den sovjetiske Afghanistankrig.

Udstillingen er lavet af museumsinspektør Jens Ole Christensen med hjælp fra Projektgruppe Sovjetiske Specialstyrker samt danske og russiske militære myndigheder.

» Online version af udstillingen

Tøjhusmuseet vil gerne takke følgende for uvurderlig hjælp:

Projektgruppe Sovjetiske Specialstyrker. En særlig tak til oberstløjtnant Jens Mandøe og chefsergent Hans Henrik Larsen
Forsvaret
Jægerkorpset
Søværnets Frømandskorps
Forsvarsakademiet
Den danske forsvarsattache i Rusland
Den russiske forsvarsattache i Danmark



  Fra udstillingen 'Sovjetiske specialstyrker i Afghanistan i 1980-erne'



















  'Sovjetiske specialstyrker i Afghanistan i 1980-erne'








  'Sovjetiske specialstyrker i Afghanistan i 1980-erne'

© Statens Forsvarshistoriske Museum · Sidst opdateret 18.07.2011