Udstillingens baggrund

Christian IX's datter, prinsesse Dagmar, giftede sig i 1866 med den russiske kejsers ældste søn, den senere zar Alexander III.
I 1881 blev Dagmars svigerfader, Alexander II, myrdet, og den russiske zar hed nu Alexander III, og kejserinden var Dagmar, der havde antaget navnet Maria Feodorovna.
Alexander III var russisk kejser fra 1881 til 1894, hvor han døde en naturlig død.
Dagmar og Alexanders søn, Nikolaj II, blev zar fra 1894. I 1914 kom 1. Verdenskrig. Rusland kæmpede sammen med England og Frankrig mod Tyskland og Østrig-Ungarn.
I 1917 brød Den Russiske Revolution ud, og Rusland trak sig ud af krigen.
Nikolaj II, hans kejserinde og fem børn blev myrdet af bolsjevikkerne.
Enkekejserinde Dagmar flygtede til Danmark, hvor hun døde i 1928.

Kejserinde Dagmar.

Kejserinde Dagmars livkosak Timofei Jaschik, der hjælper kejserinde Dagmar ud af en bil. Billedet er taget i København efter flugten fra Rusland.

Den russiske general Paul Goudime-Levkovitsch flygtede ligeledes fra revolutionen.
Han slog sig ned i Frankrig og opbyggede en enestående samling af russiske militaria fra zartiden.
Samlingen blev i 1942 skænket til Tøjhusmuseet, fordi generalen ønskede, at samlingen blev overdraget til enkekejserinde Dagmars fødeland.
En del af samlingen er udstillet ved denne særudstilling.

1873 Født i St. Petersborg som søn af en general
1888-94 Zarens Pageskole
1893-94 Udnævnt til personlig page for zar Alexander III.
1894-1901 Officer i garden
1898-1901 Militærakademiet
1901 Kaptajn i generalstaben
1903-04 Leder af 3. eskadron i kejserindens Chevaliergarde. Ledsagede kejserinden på rejse
1904-05 Deltog i Den Russisk-Japanske Krig
1905 Hårdt såret i denne krig
1905-06 Hospitalsophold i Cannes
1906 Gift i London med Evelyn Green
1909-17 Militærattaché i Athen
1920-53 Efter revolutionen bopæl i Frankrig, hvor der opbygges et museum med russiske militaria
1953 Død i Frankrig i 1953. Ved sin død efterlod han sig en datter, født 1907, og en søn Paul, født 1910

Hær

Fra 1866 og frem til revolutionen i 1917 bestod den russiske hær af en marine og en landhær. Et meget beskedent luftvåben kom dog til i 1914.
Landhæren var organiseret i infanteri (fodfolk), rytteri og artilleri.
Infanteriet bestod af almindeligt infanteri og elitegrupper: Jægere og grenaderer. De sidstnævnte havde oprindelig været granatkastere (deraf navnet).
Artilleriet var stort set opdelt i feltartilleri og ridende artilleri.
Rytteriet var opdelt i tungt og let rytteri.
Det tunge rytteri var kyrassérerne, og det lette rytteri bestod af husarer og lansenerer.



Dragonerne var en tredje rytterkategori, idet disse oprindelig var infanterister til hest. De skulle kunne kæmpe afsiddet og var derfor bevæbnet med geværer.
Bortset fra garderegimenterne blev kyrasserer, lansenerer og husarer omdannet til dragoner i 1882, men genopstod omkring 1907-10 i deres oprindelige form.
Garden var en hær i hæren, idet der for hver type af de forskellige afdelinger også var tilsvarende gardetropper. Når der for eksempel var ridende artilleri, var der også ridende gardeartilleri.

Uniformer

PETER DEN STORE
I Rusland var Strelitzerne midt i 1500-tallet de første uniformerede tropper. De gik klædt i en kaftan med farvet lidsebesætning og pelshue. Disse tropper gjorde oprør på Peter den Stores tid (1682 -1725), men Peter slog oprøret ned og begyndte nu at nyorganisere hæren. Uniformerne kom stort set til at tage udgangspunkt i den vesteuropæiske uniform. På de fleste punkter fulgte de russiske uniformer nu den skiftende europæiske uniformsmode indtil 1882.

NATIONALISERING AF UNIFORMER FRA 1882
Under indtryk af nationale strømninger blev der i hæren i 1882 indført nye uniformer med et slags gammelrussisk eller slavisk snit. Den mørkegrønne våbenfrakke blev erstattet af en såkaldt "kaftan", der var løsere i snittet og uden knapper, men holdtes sammen ved hjælp af hægter. De mørkegrønne bukser blev stukket ned i høje støvler. Der blev båret lave pelshuer til parade og fouraschkaer (felthue uden skygge) til daglig. Om sommeren blev der i stedet for kaftan båret hvid kittel dvs. russerbluse af hvidt lærred med kulørte skulderklapper af klæde.

UNIFORMEN ÆNDRES IGEN EFTER ÅRHUNDREDESKIFTET
Den hvide russerbluse viste sig så iøjnefaldende i Den Japansk-russiske krig i 1904-05, at man gik over til terrænfarvede uniformer. Man indførte nu en ny tjenesteuniform og en feltuniform. Allerede i 1887 blev våbenfrakken med knapper genindført i rytteriet.

I 1910 genindførtes husar- og lansenérregimenterne med deres tidligere uniform fra før 1882.
I 1910 blev våbenfrakken også indført for infanteriet. Persianerhuen blev opgivet af grenaderregimenter og linieinfanteri i 1910.

Fra åbningen af udstillingen