Arbejdet
Arbejdet omfattede indledningsvis et studie af skriftlige og billedmæssige kilder. Dernæst blev bevarede originale genstande her på museet og i udlandet undersøgt. Den næste del af arbejdet bestod i at finde de relevante leverandører af materialer, samt håndværkere der kunne assistere ved fremstillingen af forskellige dele. Denne del tog uforholdsmæssigt lang tid. En
af årsagerne hertil var, at mange af leverandørerne ikke driver deres virksomhed som primær næringsvej. Deres priser er derfor ofte ganske ublu, og da de ikke lever af dette arbejde, men nærmest driver forretningen som en hobby, var de ikke særligt villige til at diskutere priser. Som kunde var man ilde stedt. Valget var ofte reduceret til enten at betale, eller at finde en anden leverandør, hvilke ofte var meget svært og under alle omstændigheder meget tidsrøvende. Mange varer lagerføres ikke, men skal først produceres, hvilket også forsinker processen. At mange producenter forlangte forskud var
også en kilde til irritation, især da det ikke var nogen garanti for hurtig leverance. Tværtimod blev leveringstider næsten altid overskredet, undertiden voldsomt. Markedet må som sådan karakteriseres som meget uprofessionelt,
hvilket gav anledning til mange frustrationer.
Efter denne lille svada, vil vi i det følgende gennemgå arbejdet med de forskellige genstandstyper. Generelt skal
bemærkes, at der i den omhandlede periode var meget store standsforskelle. En af de måder hvorpå disse gav sig udtryk, var i kvaliteten af beklædningen. Inden for hæren var der meget store kvalitetsforskelle på officerernes og mandskabets uniformer. Eksempelvis var uldklædet på officerernes uniform altid tætvævet og kraftigt valket, hvorved det dannede en tæt og fin luv. Klædet på mandskabets uniform var anderledes groft og kun valket let, hvorved man tydeligt kunne se vævningen gennem luven. Tilsvarende var officerernes skjorter af fint linned, medens mandskabets var af groft
hørlærred. Selv hvis en officer ikke bar sine officerskendetegn (sabelkvast, ringkrave og skærf), var man ikke i tvivl om hans sociale og militære rang, når man stod overfor ham.
Hovedbeklædning
De to husarhuer er dels baseret på de kongelige approbationstegninger, dels på de ældste bevarede husarhuer, som stammer fra Englandskrigene. Huerne er af sort filt og er fremstillet med udgangspunkt i en såkaldt cornet, en grundform eller halvfabrikata, som man kan arbejde videre med, ved at gøre filten våd. Kvasterne på huerne er specialfremstillet på en possementfabrik.
De trekantede hatte fra 1774 har som kildeforlæg bevarede hatte i udlandet, samt danske munderingsreglementer og tegninger. De er ligeledes fremstillet med udgangspunkt i en grundform, en såkaldt kappeline. Kantbåndene var for mandskabet af uld eller hør, medens officererne havde sølv eller guldtresser alt efter knapfarven. Hattene var på venstre side smykket med en sort sløjfekokarde.
Den spidse grenaderhue til 1774-uniformen er en kopi af en bevaret hue i Tøjhusmuseets samlinger. Skiltene for og bag er elektrogalvaniske kopier af kobber med et tyndt lag messing. Skiltene er lakeret med tynd gennemsigtig lak, for at undgå
at de løber an. Den nederste del af huen er af læder, mens den skrå puld er af klæde, med hvide uldtresser. De elektrogalvaniske kopier blev udført af Nationalmuseets Bevaringsafdeling.
Infanteristerne fra 1789 er rekonstrueret på grundlag af approbationstegninger samt munderingsreglementer.
Udgangspunktet for såvel musketerens runde hat, officerens tokantede og grenaderens særprægede hat er kappeliner. Skiltet på 1789-grenaderhuen er rekonstrueret på grundlag af forskellige samtidige afbildninger af hatten. Grenene er dog altid gengivet meget utydeligt, og som forlæg er derfor anvendt de laurbærgrene, som pryder hjørnerne på samtidige grenaderfaner. Skiltet blev skåret ud i gips, som der blev taget en silikoneafstøbning af. Herpå blev metallet siden udfældet elektrogalvanisk.
Pompon, raupekant og fjer på alle menighatte er udført i uldtråd, der er ryabundet på hørbund. Officershatten fra 1789
er derimod bundet af rigtige hvide hanefjer.
Halsbind
Halsbindene er kopier af bevarede engelske halsbind og indkøbt i USA. De er fremstillet af lærred ivævet
hestehår. Lukketøjet, den såkaldte halslås, er af gult metal. Om låsen er magen til de danske er tvivlsomt, men selve halsbindene var ifølge munderingsreglementerne af lærred med hestehår.
Kjoler
Kjolerne fra 1774 er m.h.t. til snit baseret på bevarede preussiske kjoler. Materialer, farver og konkrete detaljer, såsom knappernes antal og placering, er baseret på kongeligt approberede tegninger og munderingsreglementer.
Menigkjolen, eller trøjen, fra 1789 er for så vidt en kopi af Tøjhusmuseets ældste bevarede uniformskjole. Farverne for det pågældende regiment kendes fra adskillige andre kilder. Knapperne til alle kjolerne er den let hvælvede facon af hhv. tin eller messing. Formen kendes imidlertid ikke med sikkerhed. På den originale kjole fra 1789 er knapperne flade, men på mange samtidige officersportrætter, der har fotografisk kvalitet, kan man tydeligt se, at knapperne er hvælvede. Bestemmelser
om knappernes form i perioden kendes ikke.
Kjolerne er, ligesom camisoller og knæbukser, fremstillet af uldklæde. Klædet var oprindelig vævet af håndspundet tråd, hvilket gav en særegen struktur. Det er i dag kun muligt at købe klæde vævet af maskinspundet tråd, hvilket nok
kan gå til det finere officersklæde, men det bliver for pænt til de meniges uniformer. Valget faldt på en klæde fra Sverige, som vi købte i råvæv, og derpå selv valkede og indfarvede.
|
Kongeligt approberet tegning af uniform for officerer af Lollandske Infanteriregiment
1778. Officerernes kjoleskøder blev ikke ombukket medmindre de var til hest.
Rigsarkivet, kgl. resolution 89/1778.
Musketer 1774.
Indtil 1776 bar soldaterne støvletter af lærred. Disse var meget stramme og
ubekvemme. Som forlæg er der anvendt bevarede preussiske støvletter fra
perioden. At finde egnede materialer og underleverandører var det største
arbejde. Skoene er fra Østrig, bajonetten fra England, bæltespændet og
halsbindet fra USA, klædet og hørlærredet fra Sverige, medens resten er fra
alle dele af Danmark.
Grenader 1774. Huen er en kopi af en bevaret original. Dronningens Livregiment havde den paillegule kendingsfarve gennem det meste af 1700-tallet. Lædertøjet
er syet af hvidt simsgarvet læder.
Kappeliner af sort filt blev, akkurat som i 1700-tallet, formet til de ønskede faconer ved hjælp
af vand og en indstillelig hovedblok.
|
