|
Indledning
Uniformssamlingen på Tøjhusmuseet
er en af de største tekstilsamlinger i Danmark, og samtidig en af de største
uniformssamlinger i Europa. I alt omfatter den 20-25.000 genstande. Samlingen indeholder
imidlertid kun ganske få genstande fra tiden før 1842, og ingen af disse
genstande hører sammen. Ved udstillinger og andre formidlingsaktiviteter har
museet derfor ikke haft mulighed for at vise, hvordan en dansk soldat så ud i
tiden før 1842. Når man har en ambition om at være dansk forsvars museum, er
dette selvsagt utilfredsstillende.
Til særudstillingen "Vaagen Mand er Ond at vække” om Svenskekrigene,
der åbnede i oktober 2000, udførte museet rekonstruktion af tre uniformer: En
musketer fra Skånske Krig 1675-79, samt en musketer og en rytter fra Store
Nordiske Krig 1709-20. Resultaterne var særdeles positive, og ønsket om at
fortsætte arbejdet stort. Penge til at fortsætte projektet, kunne museet imidlertid ikke finde i budgettet.
Som følge af en yderst gavmild donation fra Manufakturhandlerforeningen i Kjøbenhavns almene Fond
i foråret 2002, blev der iværksat et nyt projekt der, i løbet af ét år, skulle
resultere i rekonstruktionen af otte uniformer. Dette arbejde er nu næsten afsluttet,
og resultatet kan derfor præsenteres.
Artiklen har tidligere været bragt i Danske Museer 2003, nr. 5.
Kolofon
Hele publikationen i HTML-format
Hele publikationen i Acrobat-format (PDF)
Udgiver:
Tøjhusmuseet
Frederiksholms Kanal 29
DK-1220 København K
Tlf: 33 11 60 37
Fax: 33 93 71 52
Email: thm@thm.dk
|

Grenader 1789. Den særprægede russisk inspirerede hat, som godkendtes i 1789 blev båret af
grenaderer indtil 1803, hvor de afløstes af bjørneskindshuer. Skiltet blev skåret ud i en gipsplade, som der blev taget en silikoneafstøbning af. På denne blev der siden udfældet kobber ved en elektrogalvanisk proces.
|