Veste og benklæder.

Veste og knæbukser er ligeledes fremstillet af klæde, dog med foer af hamplærred. Vestenes snit fremgik rimelig tydeligt af de samtidige tegninger. Anderledes problematisk var bukserne. På tegningerne kan buksernes lukning næsten aldrig ses, idet den forsvinder op under vesten og kjolen. På tegningerne kan man dog se, at der i perioden både anvendtes bukser med smæk og med gylplukning. I sine samlinger har Tøjhusmuseet to par gule knæbukser, der antagelig er rytterbukser fra sidste fjerdedel af 1700tallet. Begge disse er forsynet med gylplukning og det var derfor nærliggende at kopiere deres form.

På de to kendte afbildninger af Oldenborgske Regimets uniform fra perioden 176164, er der stor forskel på vesten og buksernes grønne farve. Problemet løstes ved fundet af de ovennævnte stofprøver på Rigsarkivet. Heraf fremgik det, at det var den såkaldte spionbogs farvegengivelse der var korrekt.

Hatte.

De trekantede hatte er trukket i facon med vand over en hovedblok. Udgangspunktet er en såkaldt capeline, en rund sort filthat med bred skygge der findes i handelen. Officerernes hatte er kantet med en syntetisk guldblonde. Samme blonde går omkring pulden og ender i kvasten ved hattens højre hjørne/horn. Den sorte sløjfekokarde er formet af repsbånd, oprindelig var kokarder af silke. De meniges hatte er kantet med gul uldtresse. Omkring pulden har de en lidse der ender i en kvast ved hver af hattens bagerste hjørner/horn. Pomponen er fremstillet af gul uldtråd. I Tøjhusmuseets eksemplar af det ovennævnte værk af Bertram fra 1761, ses den meniges hat at have hvid kantning og kvaste. Dette må imidlertid være en fejl der er opstået i forbindelse med håndkoloreringen af bogen. Farven burde således følge knapfarven og farven på officerens hat. Dette ses da også ved alle de øvrige afbildede regimenter i samme værk.

Støvletter.

Støvletterne er syet af lærred der siden er poleret med voks. Støvletterne lukkes med en skjult lynlås på indersiden af benet. På ydersiden sidder de mange knapper og markerer den oprindelige lukning. Den skjulte lynlås er lavet for at skoleeleverne ikke skal bruge hele og halve timer på at slås med disse knapper.

Fodtøj.

Skoene fremtræder aldrig særligt tydeligt på de samtidige tegninger. Fra trykte kilder vides dog, at de havde firkantet snude og en lille hæl. I øvrigt havde man ikke forskellige sko til højre og venstre fod, de var ens. På tegningerne er skoenes lukning altid skjult under støvletterne. Principielt set ved vi derfor ikke hvordan den så ud. Netop fordi lukningen var skjult, var det dog af mindre betydning. Et tilbud fra en håndskomager lød på o. 4.000 kr. pr. par. Da skoene skal anvendes af mange forskellige skoleklasser, var det nødvendigt med 3 forskellige størrelser pr. uniform. 18 par sko à 4.000 kr. ville imidlertid vælte budgettet. Til alt held har netop sko med firkantede snuder været meget moderne de sidste par år. Det lykkedes derfor at finde nogle ganske enkle sorte sko med firkantet snude og lille hæl til 400 kr. parret i en almindelig skoforretning. De er lige til at stikke foden i som en hyttesko, og når støvletten dækker svangen virker de overbevisende.

Skjorter og halsbind.

Om halsen bar de menige soldater oprindelig et sort halsbind der var foret med voksdug eller hestehår. I nakken blev halsbindet samlet med en såkaldt halslås. Ifølge uniformsbestemmelser fra 1747 skulle halsbindet sidde under skjortekraven. På tegninger fra 1760’erne ser det imidlertid grangiveligt ud som om, at halsbindet sidder uden på en høj skjortekrave. Fra samme periode er bevaret civile skjorter med høje kraver. I rekonstruktionen er der taget udgangspunkt i disse. Materialerne fremgik af de trykte kilder. Menigskjorterne er således syet af bleget hørlærred, medens officersskjorterne er syet af kammerdug, en slags bomuldsstof. Halslåsen er omtalt i adskillige samtidige kilder. Udover at den var af messing, vides blot, at den kunne være ubehagelig at bære. Ved rekonstruktionen havde vi således ingen konkrete holdepunkter. Vi valgte en ganske simpel pladelås med hægte bagpå. Selve låsene blev udført af museets Modelbyggerlaug. Officererne havde et finere halsbind af silke uden halslås.

Skærf.

Oprindelig var officerernes skærf fremstillet i den oldgamle knytteteknik sprang, et håndværk kun meget få mestrer i dag. Selve materialet var silketråd. Af økonomiske årsager var vi også her nød til at finde et alternativ. De rekonstruerede skærf blev således lavet af lange gule og røde repsbånd der blev syet sammen på langs.

Ringkraver.

Med udgangpunkt i de bevarede ringkraver, fremstillede Tøjhusmuseets Modelbyggerlaug 3 stk. kopier. Selve messingpladen blev hamret i facon og derefter poleret og lakeret. Oprindelig var de forgyldte. Kongemonogrammet blev skåret ud i nysølv efter en til lejligheden lavet tegning. Et stort problem var elefantordenen med bånd, der oprindelig var udført i emalje. Sådant arbejde kan stadig udføres af guldsmede, men prisen lå uden for projektets økonomiske rammer. I stedet blev ordenen skåret ud i messing og siden malet med almindelig oliemaling. For at give en emaljeagtig overflade, påførtes flere lag lak. Både monogram, krone og ordensbånd blev påloddet små stifter med gevind og fastgjort med møtrikker til selve pladen, akkurat som på de originale ringkraver. For at beskytte bærerens tøj, blev bagsiden pålimet et stykke stof.