Indledning
Skadedyrsangreb er noget der frygtes af alle museer med tekstil-samlinger o.l. Efter 2. Verdenskrig dukkede et nyt vidundermiddel, DDT, op på markedet. Dette blev senere suppleret med andre stoffer, bl.a. methoxychlor. Som de fleste andre vidundermidler havde de imidlertid også en uheldig side. De viste sig at være sundhedsskadelige, hvorfor de efterhånden blev opgivet. DDT blev forbudt i 1975, medens methoxychlor udgik af handelen o. 1991. [Note 1] Som så mange andre steder var de inden da blevet anvendt på Tøjhusmuseet - og brugen af dem var også gået i glemmebogen igen.
Baggrund
I 1988 konstaterede Nationalmuseet, at der i visse samlinger fandtes sundhedsskadelige forekomster af kræftfremkaldende pesticider. [Note 2] Dette vakte mistanke og i efteråret 1989 fik Tøjhusmuseet gennemført stikprøvemålinger af sine samlinger ved et privat analysefirma. Analyserne omfattede stofferne DDT, lindan, aldrin, dieldrin, heptachlor og methoxychlor. [Note 3] Som frygtet viste stikprøverne sundhedskadelige forekomster af DDT. Herudover blev der konstateret høje koncentrationer af methoxychlor. [Note 4]
Efter samråd med Nationalmuseets sikkerhedsrepræsentant erklæredes hele tekstilsamlingen på ca. 25.000 genstande for forurenet. De potentielt forurenede magasiner forsynedes med advarselsskilte og et særligt beredskab for håndtering af genstande blev indført. Beredskabet indebar bl.a., at al håndtering skulle foregå iført behørigt sikkerhedsudstyr.
I januar 1992 fremsendte Tøjhusmuseet en samlet plan for løsning af "DDT-sagen" til Kulturministeriet. I lighed med Nationalmuseets håndtering af sine problemer, indebar planen ikke yderligere målinger, men derimod en fuldstændig rensning af alle potentielt forurenede samlinger. Planen fulgtes af en ansøgning om særbevilling til gennemførelse af renseprojektet. Efter at Nationalmuseet havde haft lejlighed til at vurdere planen, bevilligedes den sidste del af projektmidlerne endeligt i april 1993.
Planen indebar opførelse af en særlig rensepavillon på Istedløvepladsen ved Christians Brygge, hvori alle genstande skulle renses mekanisk. Projekteringen forsinkedes flere måneder p.g.a. Det kgl. Biblioteks udvidelsesplaner på Bryggen (Den sorte Diamant). Efter fornyelse af lokalplanen, forelå byggetilladelsen fra Københavns Kommune i maj 1994.
Den ufrivilligt lange pause gav mulighed for en revurdering af den valgte metode. Flere af de oprindelige stikprøver havde ikke vist spor af pesticider. Der var således begrundet håb om, at kun en del af samlingerne var forurenet. En ny strategi der indebar mere systematiske målinger blev derfor vedtaget i juni 1994.
Udvidede måleprogrammer
På baggrund af den nye strategi, iværksattes i juli 1994 et udvidet måleprogram. Resultaterne bekræftede formodningen om, at kun en begrænset del af samlingerne var forurenet. I stedet for at bringe den oprindelige plan om en gennemgribende rensning til udførelse, besluttedes det først at skabe et nøjagtigt billede af forureningens omfang. I løbet af efteråret 1994 og foråret 1995 blev alle relevante samlinger (uniformer, faner, sadler, sanitetsudstyr m.v.) derfor omhyggeligt gennemmålt. [Note 5] Det samlede resultat viste, at "kun" 20-25% var forurenet. [Note 6] Heraf var den ene halvdel forurenet med DDT og den anden med methoxychlor. [Note 7] Der blev ikke konstateret sundhedsskadelige forekomster af de øvrige stoffer der blev målt for.
De nye måleresultater skabte basis for en omdefinering af hele projektet. Hvor bevillingen til det oprindelige projekt lød på godt 11,6 mio. kr. kunne det omdefinerede projekt gennemføres for godt 4,8 mio. kr. [Note 8]
|
