Til forsiden

Info
Besøg
Pressemeddelelser
Museets historie
Tøjhuset
Oplev Slotsholmen
Udstillinger
Arrangementer
Skoler/børn
Online-tilbud
Publikationer  - (Åbner i nyt vindue)
Welcome to The Royal Danish Arsenal museum
Logo
Linie
STATENS FORSVARSHISTORISKE MUSEUM | ORLOGSMUSEET | SKIBE PÅ HOLMEN | FLYVEVÅBENMUSEET

» Forside   » Info   » Tøjhuset   » Tøjhuse i 1500-tallet


TØJHUSE I 1500-TALLET


Omkring år 1500 var mængden af kanoner flere steder i Tyskland blevet så stor, at man valgte at bygge særlige huse til opbevaringen af dem - tøjhuse. Det var store solide, hvælvede bygninger. Overetagen blev nogle steder brugt som rustkamre til enkeltmandsudrustning, andre steder til kornlagre eller lignende.

Fra 1560'erne skete der en vækst i antallet af nye, store tøjhusanlæg med en kulmination i perioden 1580-1618. Det var i høj grad de store tyske byer, der var aktive, men nogle af de mest markante anlæg var fyrstelige, først og fremmest Dresden fra 1559-63. Udviklingen afspejlede den stadig stigende vækst i antallet af kanoner, hvor udbredelsen af de relativt billige støbejernskanoner i midten af århundredet var med til at sætte fart i oprustningen.

Udviklingen af tøjhuse i Danmark falder ind i dette mønster. Så sent som i 1493 hentede man skyts og ammunition til et kongeligt skib i "sølvkammeret" på Københavns slot, men mellem 1510 og 1540 har man inddraget en tidligere smedje i tilknytning til skibsværftet Bremerholm som tøjhus.

I 1550 opførte Christian III den første egentlige tøjhusbygning ved strandkanten neden for Københavns Slot, men det har åbenbart ikke kunnet leve op til kravene, for allerede i 1557 omtales planer om at bygge et nyt. De blev dog ikke til noget, og Christian IIIs tøjhus stod frem til Christian IVs opførelse af et nyt i årene 1598-1604.



  Fra Diego Uffano: Archeley. 1630.

Fra Diego Uffano: Archeley. 1630.
Klik for stort format!

  Fra Diego Uffano: Archeley. 1630.

Fra Diego Uffano: Archeley. 1630.
Klik for stort format!

© Statens Forsvarshistoriske Museum · Sidst opdateret 14.07.2011