Den eneste samlede gengivelse af tøjhusanlæggets udseende fra Christian IVs tid er et kobberstik fra 1611, der er lavet efter et tabt maleri af Johannes van Wijck. Stikket viser København set fra syd. Mod vest ligger det store tøjhuskompleks.
De to lange, centrale bygninger i anlægget er Tøjhuset mod vest (1), der blev opført 1598-1604 og Provianthuset mod øst (2), der blev opført 1602-1606. Begge bygninger er 163 meter lange, men Tøjhuset er med sine 23 meter lidt bredere end Provianthuset. Mellem de to bygninger udgravede man et havnebassin på 6000 kvadratmeter, der var dybt nok til at orlogsskibe kunne gå ind i havnen og blive udrustet.
Anlægget er lukket af ud mod havnen af to fladtagede, kasematlignende bygninger, en på hver side af havneløbet. Bygningen til højre (3) havde fem hvælvinger, hvorunder der blev opbevaret skibskanoner ifølge Christian af Anhalts beretning. Denne bygning husede senere et røgeri og bageri. Fra 1900-tallet er den blevet kaldt galejhuset.
Ud fra stikket kan man få det indtryk, at de to bygninger udgjorde et forsvarsværk, men det er påfaldende, at ydermuren i den bevarede bygning mod øst er tyndere end muren ind mod havneløbet.
Endelig viser stikket, at anlægget er lukket af mod slottet i nord med en stor tværfløj (4), samt at det er beskyttet af to bastioner foran henholdsvis tøjhus og provianthus. Den ene bastion (5) blev opført som muret bastion 1607-1610, men med en lidt anden form og placering. Den anden bastion (6) blev ikke opført det angivne sted, men ved staldbyningen på den anden side af tøjhuset. I stedet opførtes nogle år efter et slagtehus på stedet.
I det hele taget skete der en lang række ændringer i anlæggets udformning fra omkring 1614, og nordfløjen (4) blev opgivet, selvom man var gået i gang med at forberede fundamentet og havde slået hul i muren på tøjhuset, der hvor fløjen skulle bygges til.
© Statens Forsvarshistoriske Museum · Sidst opdateret 15.07.2011