TØJHUS

Ordbog over det danske sprog angiver følgende sproglige oprindelse for ordet "tøj", som det indgår i "tøjhus": "om ting (genstand, redskab), der bruges som middel ved en ell. anden virksomhed; i alm. (koll.) om samling af saadanne (ved en vis virksomhed tjenlige) ting."

I dag bruger vi fortrinsvis denne betydning af ordet "tøj" i sammensætninger som slagtøj, køretøj, snakketøj, samt de kollektive betegnelser legetøj og værktøj. På tilsvarende måde blev midler, der skulle bruges til at føre krig, tidligere betegnet "krigstøj" - eller bare "tøj". Og som en af de afledte betydninger af ordet "tøj" nævner Ordbog over Det Danske Sprog da også: "spec. ( foræld.) om (dele af) en hærs udrustning (vaaben, skyts olgn.); tidligere ogs. (jf. bet. 1.1) særlig om det paa vogne medførte krigsmateriel; tros; træn".

Det danske "tøjhus" er udviklet parallelt med det tyske "Zeughaus". På tysk føres ordet "Zeug" tilbage til verbet "ziehen", det vil sige at skabe eller opnå noget, og Zeug er det middel, hvormed man gør det. Betegnelsen "Zeughaus" kan findes i sidste del af 1400-tallet.