TØJHUSKOMPLEKSET CA. 1860-1920

Tøjhuskomplekset kom aldrig til at se ud som på van Wijks stik fra 1611. Allerede omkring 1614 blev planerne ændret, og siden da er der ikke gået mange årtier uden, at gamle bygninger er brændt eller blevet ændret eller nye bygninger er kommet til.

Ændringerne har på den ene side bestået i opførelsen af værkstedsbygninger og magasiner til henholdsvis Tøjhusets og Provianthusets indhold; og på den anden side forbindelsen til Slottet samt diverse vagthuse.

I 1700-tallet var nogle af de større ændringer opførelsen af den zuberske tilbygning, der forbinder Tøjhuset med det gamle bibliotek (senere rigsarkiv), samt opførelsen af en stor værkstedsbygning ved indsejlingen til Tøjhushavnen. Sporene af sidstnævnte bygning kan stadig ses i det knæk, der er i muren mellem Tøjhusgården og Bibliotekshaven.

           
  

Men nogle af de mest gennemgående ændringer i Tøjhuskompleksets udseende fandt sted i perioden 1860 til 1921.

Ændringerne blev umiddelbart foranlediget af en udvidelse af Københavns havn. Indsejlingen til den lille Tøjhushavn mellem Tøjhuset og Provianthuset lå i vejen for planerne om en lang, sammenhængende kaj med en bagvedliggende gade. Det førte til en opfyldning af Tøjhushavnen i 1863-64 og en regulering af pladsen bag Tøjhuset i 1867-68.

I forbindelse med disse ændringer blev en række ældre, forfaldne bygninger revet ned. Det gjaldt bl.a. Blikhuset, der havde forbundet Tøjhuset med Bryghuset. I stedet blev der opført en ny kontorbygning på denne plads. Dog lod man de i 1840 opførte vognskure vest for Tøjhuset stå.

              

Udover at nedrive de faldefærdige bygninger, lod man arkitekten professor Nebelong give Tøjhuset en ansigtsløftning. Murene blev overtrukket med cement (ligesom Christian IV i 1615-16 havde lade de ydre mure bemale), og gavlen mod syd og den tilhørende værkstedsbygning blev beklædt med kviste og bånd. Der var også planer for nordgavlen, men de blev dog ikke realiseret. I forlængelse af de Nebelongske ændringer blev det gamle teglstenstag udskiftet med et nyt skiffertag, og de gamle trævinduer blev erstattet af jernvinduer.

Parallelt med denne sanering, havde hæren fået øje på både bygningerne omkring tøjhuset og de nye, ubenyttede arealer. Provianthuset blev overtaget af Generalstaben som administrationsbygning i 1864. Bageribygningen, der i dag kaldes Galejhuset, blev inddraget til seletøjsmagasin og værkstedslokaler. Og i 1866 flyttede en ny geværfabrik ind i de gamle kontor- og staldbygninger, der lå op ad havnemuren i Proviantgården.

              

I de følgende år skød så en lang række småbygninger op i det opfyldte havneareal. Kontorbygninger, værkstedsbygninger, smedjer, styrkeprøvehus, skydehus, nødtørftshuse og forskellige skure. Der blev dog også plads til en lille have i tilknytning til Artillerigeneralens kontor.

Det var en hektisk, men kortvarig ekspansionstid. Udover at det planløst anlagte værkstedsområde fungerede dårligt, lå det med sine larmende og osende dampmaskiner på Slotsholmen klods op ad det kongelige bibliotek og udgjorde både en gene og en brandfare.

I 1888 blev en ny geværfabrik taget i brug på Amager, og i takt med at værkstederne flyttede ud, blev de midlertidige barakker revet ned. Der var endda forslag om også at rive selve Tøjhuset ned. I 1896-97 fremlagdes så en plan om at opføre et nyt kongeligt bibliotek oven på bageribygningen i anlæggets sydside, og i årene 1898-1906 opførtes biblioteket og den opfyldte havn indrettedes nu til have.

              
                 

I 1921 forsvandt de sidste spor af de omtumlede år fra 1860'erne til 1880'erne, da Nebelongs udsmykning blev nedtaget af Tøjhuset.

Denne hektiske fase af Tøjhusets historie er levende beskrevet af kaptajn Otto Smith i København "Før og Nu", udgivet af F. Zachariae 1926. Og nok så væsentligt er udviklingen indfanget gennem bogens fotografier og tegninger, hvoraf nogle stammer fra Tøjhusmuseets tegningsarkiv. Denne fremstilling er baseret på bogen, og gengivelserne stammer derfra.


» Kort over Tøjhuskomplekset ca. 1860-1920