FRA DEN VAABENHISTORISKE SAMLING TIL TØJHUSMUSEET

Den Historiske Vaabensamling

I 1830 indrettedes nordenden af Rustkammersalen i Tøjhuset som udstillingslokale for Den Historiske Vaabensamling. Efter 5 års arbejde stod udstillingen færdig i 1838. Arealet på ca. 20 x 20 meter svarer til det område, hvor museet siden 2001 har lavet særudstillinger.

I 1871 gik rustmester Georg Christensen i gang med en restaurering af hele salen, hvorved der blev lagt nyt gulv og bjælkeloftet blev erstattet af et gipsloft. Og i Den Historiske Vaabensamling sørgede man for et kasetteret loft.

Christensen sørgede også for at nedtage de vægge, der adskilte Den Historiske Vaabensamling fra det øvrige rum. De blev erstattet af et gitter lavet af gamle espontoner.

           

Ved den første opstilling havde man hængt geværer op på spanske vægge, men disse blev erstattet af åbne stativer. Langs væggene blev svær og kårder opstillet på baggrund af rødt fløjl, og op væggene blev der anbragt konsoller med buster af de danske konger.

Nogle af busterne var museumsgenstande. Christian IVs buste var nedtaget fra Vesterport, og Christian Vs fra Nørreport. Andre var gipsafstøbninger. Omkring midterpillerne i samlingen blev rustningerne opstillet.

     

Den øvrige del af Rustkammersalen

Rustmester Christensen sørgede også for at nyopstille våbnene ned gennem det lange rum i salen. Fem høje stativer med geværer rejste sig imponerende ned gennem hele salen.

På ydervæggene demonstrerede Christensen sine evner som rustmester. Han lavede store dekorationer af pistoler eller sabler - eller prøvede at kombinere de to våben.

           

Andre genstande fandt dog også vej til salen, bl.a. en buste af General J.F. Classen, der blev stillet på den prøvekanon, som den 9. april 1759 havde vundet konkurrencen om leverancer til hæren med affyring af 375 skarpe skud.

  

Tøjhusmuseet

I 1888 beklagede samlingens bestyrer, oberst Otto Blom, den af Christensen gennemførte opstilling i salen. Den var skabt "af hensyn til publikums lidet kritiske øjne mere end til en overskuelig og systematisk ordning".

Det blev den i 1919 udnævnte bestyrer, kaptajn Stöckel, der gennem et målrettet arbejde søgte at skabe den systematiske, videnskabelige udstilling. Det var målsætningen, at den skulle fungere belærende og opdragende - og dermed levende. Som Stöckels efterfølger, Otto Smith, udtrykte det:

"den skarpe grænse mellem fortidens raritetskabinetter og fremtidens videnskabelige museer, hvor genstandene ikke var døde udstillingsobjekter, der kun tilfredsstillede nysgerrigheden og gav beskueren en vis pirring, men et levende materiale, der under den rette bearbejdelse genskabte fortidens liv."

I 1926 indledtes arbejdet med den nye udstilling. Den Historiske Vaabensamling nord for trappeopgangen skulle stadig være et særligt udstillingsområde med særudstillinger. Men i den øvrige del af salen skulle blankvåben hænges op langs væggene og stagevåben opstilles i nicherne. Håndskydevåben skulle opstilles i en rundgang i de to yderste søjlerækker. Og i midten af rummet skulle der opstilles montrer med uniformer.

     

Andre typer genstande, bl.a. samlingerne af ingeniørudstyr m.m. skulle udstilles på bygningens 1. loft.

        

Tøjhushallen

I slutningen af 1700-tallet var den nordlige del af Tøjhushallen blevet indrettet som edskapel. Her aflagde artilleristerne troskabsed på kanonerne. Men nogenlunde samtidig som istandsættelsen af Rustkammersalen blev de fire nordligste hvælvingsfag inddraget til Den Historiske Vaabensamling. Her blev de ældste kanoner opstillet.

  

I takt med at planerne for det nye museum, Tøjhusmuseet, tog form, blev hele hallen inddraget til udstillingen af artilleri, og i 1936-7 stod den nye, samlede historiske udstilling færdig.