ARSENAL

Man kan skelne nogenlunde klart mellem et tøjhus, et rustkammer og et arkeli. Problemerne opstår, når betegnelsen "arsenal" bliver tilføjet. Ordet kommer fra arabisk "dar-as-sina'a". Det var betegnelsen for de håndværkshuse og små skibsværfter som bl.a. venezianerne mødte, når de sejlede rundt til de arabiske byer. Og venezianerne tog betegnelsen med sig og anvendte den til deres eget skibsværft. Formentlig i takt med at skibsværftet fik en mere markant profil som militært område med produktion og oplagring af våben i 1400-tallet, blev betegnelsen "arsenal" brugt om våbenlager, nogenlunde parallelt med betegnelsen "tøjhus". F.eks. kunne gader med tysk/fransk dobbeltnavne hedde "Rue de l'Arsenal - Zeughausgas", hvor de to betegnelser var helt sidestillede.

På tysk er der dog en tendens til, at betegnelsen "arsenal" har en maritim overtone, mens tøjhus har en landmilitær overtone. F.eks. skelner den tyske arkitekturteoretiker Leonhard Christoph Sturm omkring år 1700 klart mellem tøjhuse, der hører til byens centrale bygninger som rådhus og provianthus, og arsenaler, der hører til "skibshuse". Denne skelnen kan man genfinde i praksis andre steder. F.eks. havde Wien et arsenal ved floden, der stod for udrustningen af flåden, og samtidig et tøjhus, hvori hærens udrustning var at finde. Men andre synes at bruge betegnelserne i flæng. F.eks. blev begge betegnelser brugt om Christian IVs tøjhus, om end "tøjhus" er den hyppigst anvendte.