CHRISTIAN AF ANHALTS BESØG I TØJHUSET

3. Marts. København.
Efter at vi havde spist kom kansleren Christian Friis til os. På hans befaling blev vi vist rundt af en adelsmand Grabow, øverste tøjmester og vicepræsident for den ostindiske flåde (kongens horeunge Gyldenløve kaldes dens præsident). Grabow lod os først se tøjhuset, efter at vi var kørt forbi ved slottet (der var en meget gammeldags bygning).

Tøjhuset siges at være 300 alen langt, og når alle stykkerne er på plads og står lige og ordentligt på deres lader, siges det at have hen ved 1.000 metalstykker. Deriblandt skal der være 150 hele og halve kartover; de andre er mestendels kvarte kartover men også større og mindre.

Der er en halv kartove, der er udsmykket med blomsterværk, som kongen selv skal have støbt med sit fruentimmer.
Ligeledes to halve kartover som en bonde fra Slesvig havde måttet aflevere, efter at han havde støbt dem.

Ligeledes 111 16-pds stykker, som den nuværende konge havde ladet støbe, hvilke alle er opkaldt efter en konge i Norge og Danmark, og man kalder dem for de 100 konger, selvom der er 111. Der er også en stor mortér derinde 300 centner svær, skyder 500 pd, ved siden af den endnu en, der nok er lige så stor, men ikke er så sirligt lavet og ikke har den samme effekt. Er blevet foræret af kurfyrsten af Brandenburg hertil.

I midten af tøjhuset en stor vinde, hvormed en karl kan hejse selv det største stykke og veje det. Ved siden af står en hvælving, hvor vi så statelige forberedelser til et stort fyrværkeri. Ved fyrværkeriet var der to metalraketter, der var lige så store som en pæn morter.

Derfra videre til rustkammeret, der består af 4 lofter oven på hinanden, der er så velforsynede med alle mulige slags våben, over- og undergevær, til rytter og til fodfolk, at der ifølge deres egne udsagn og forsikringer er nok til at forsyne 60.000 mand. Dér finder man blandt andet et rør, der er 4½ alen langt, 3 forgyldte rustninger fra Kurfyrsten af Sachsen, 2 fra prins Moritz, 3 fra hertugen af Braunschweig og to sorte. De er alle slået til kongens liv, bortset fra de kursachsiske, der er slået til prinsens liv.

Et landsknægtharnisk, der bagpå og foran er blevet gennemskudt af en kugle på størrelse med en knytnæve i den sidste svenskekrig, men soldaten, der havde båret den, havde overlevet.

På det tredje loft var alle kongernes rustninger, på det fjerde var der alt muligt trisseværk og forskellige raketter, men først og fremmest to, hvoraf den ene var 1½ alen lang og en alen i bredden; den skulle derfor bruge en stang så stor som en lille mast, og skulle efter sigende give et brag som et lille tordenvejr.
Ligeledes en lille grønlandsk båd 10 sko lang og to spænd bred på midten, lavet af sælskind og derfor så let, så en karl kunne bære den, og den havde på begge sider store poser, så den ikke drejede rundt. Den er hverken lavet med jern eller tråd, men nittet sammen med lutter knogler og syet med fiskesener. Deres klæder, der var ved siden af, var lavet på samme måde.

Derefter steg vi ud på taget, og gik derpå ned af det, hvorfra der er en skøn udsigt til havet, og det er helt tækket med bly. Tøjhuset ligger ved havet og har indvendigt en lille havn, hvorind man kan sejle skibene og straks laste dem med stykkerne. Fra dette tøjhus tog vi over den lille havn til det andet tøjhus, hvori der skulle være 1800 jernskibsstykker under fem hvælvinger, når de alle sammen er der.

Der arbejder til daglig 300 personer i tøjhuset.

Efter dette satte vi os i en båd og tog mod den store havn, i hvilken der kunne ligge 300 skibe ....

Vi så en hvid bjørn i havnen...